Sommerkoncert med Musica Ficta

Sommerkoncert med Musica Ficta

Sommerkoncert med Musica Ficta

Fredag 28. august 2026, kl. 17:00 - 18:00
Ansgars Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
Musica Ficta
150 kr.

Denne eftermiddag venter en oplevelse ud over det sædvanlige, når vokalensemblet Musica Ficta under ledelse af den anerkendte dirigent Bo Holten inviterer til en stemningsfuld koncert med mesterværker fra renæssancens klangverden.

Musica Ficta er et internationalt anerkendt vokalensemble med base i København, stiftet og ledet af dirigent og komponist Bo Holten. I år fejrer ensemblet 30-års jubilæum, og denne koncert byder på de bedste værker fra ensemblets jubilæumsprogram.

Den tidlige europæiske vokalmusik er Musica Fictas speciale. Med særlig ekspertise i madrigaler – renæssancens raffinerede vokalmusik – bringer Musica Ficta og Bo Holten liv til værker, der oprindeligt blev skabt for små besætninger af stemmer. Her er der ikke tale om stort kor, men om intim vokal kammermusik, hvor hver stemme træder tydeligt frem og indgår i et fint samspil, som man kender det fra en strygekvartet. Her synges om kærlighedens sødme og smerte, om længsel, tab og livets fortrædeligheder, formidlet med både dybde, lethed og elegance.

Ved denne smukke koncert kan man opleve renæssancens lydunivers gennem sange af bl.a. John Dowland, Luca Marenzio og Orazio Vecchi fremført af et af Danmarks førende vokalensembler.

Billetter á 150 kr. kan købes på Mesterværker fra renæssancen | Billetter | Odense | Musik | Billetto — Denmark samt i døren på koncertdagen fra kl. 16.15

Efter koncerten er Ansgars Kirke vært ved et glas vin/sodavand i koncertcaféen

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed