Strikkeklub

Strikkeklubben er et hyggeligt fællesskab, hvor vi samles om at strikke til velgørende formål.

Vi mødes den første og den tredje tirsdag i hver måned over en kop kaffe og en bolle.
Vi strikker varme huer, handsker og trøjer til gadens folk, som formidles gennem Kirkens Korshær. Vi strikker små huer og tæpper til de for tidligt fødte på OUH, trøstebamser og meget mere. Desuden strikker vi smukke dåbsklude til vores dåbsbørn i Ansgars Kirke.

Strikkeklubben er ledet af Nini, der frivillig i kirken. Hun sørger bl.a. for at købe garn, som kirken donerer, og for at lave kaffe. Har du lyst til at deltage i et hyggeligt samvær omkring garn, strik eller hækling, dukker du bare op i sognegården første eller tredje tirsdag i måneden.

Hvis du gerne vil høre lidt mere om strikkeklubben, er du velkommen til at kontakte:

Nini Grove Hermansen   tlf. 4241 1999