Af menighedsrådsformand Vivian Haenschke:  

Det er nok ikke gået mange folks opmærksomhed forbi, at der er valg til menighedsrådet i år. Eller det vil sige, det er nok mest dem, der kommer i kirken eller i sognegården, der er opmærksomme, for her prøver vi at gøre så meget reklame for valget som muligt.

Jeg håber, at rigtig mange vil møde op til valgforsamlingen d. 17/9, og at nogle af dem, der kommer, ønsker at stille op til valget.  

Kræver det nogle særlige kompetencer at blive medlem og hvad indebærer det i øvrigt?

Ja, de spørgsmål kan man jo godt forestille sig, at man stiller sig selv.

Der er ikke krav om særlige kompetencer. Vi kommer alle med det, vi kan, og lægger det så at sige i puljen på bordet. Derfra løser vi opgaverne ved fælles hjælp og    bruger det, vi hver især kan bidrage med. Man behøver altså ikke både at have styr på tal, personaleledelse og bygninger, for at være med. Engagement og en løsningsorienteret tankegang er i min optik noget af det vigtigste, når det gælder menighedsrådsarbejde.

Vi holder 9 ordinære menighedsrådsmøder om året. Men det vil være at stikke blår i øjnene på folk, hvis man siger, at der ikke er mere arbejde i det end det. En del af arbejdet foregår i diverse udvalg. Nogle er permanente, andre bliver nedsat til konkrete arbejdsopgaver. Der er således mulighed for at komme til at arbejde med ting, der interesserer én, og hvor man måske har erfaringer og kompetencer, der kan bringes i spil.

Langt de fleste menighedsrådsmedlemmer er - eller bliver - også frivillige i andre sammenhænge i kirken. Så det er lidt flydende, om man kalder det menighedsrådsarbejde eller ”almindeligt” frivilligt arbejde, når man deltager i afvikling af diverse aktiviteter som f.eks. Sankt Hans, Fastelavn og 1. søndag i advent. Faktum er dog, at ”rødderne” ofte er at finde her også.

Arbejdet i menighedsrådet

Der er 4 punkter som jeg gerne vil fremhæve, som menighedsrådets arbejde.

Økonomi: Vi får hvert år tildelt en pose penge fra provstiet til driften af kirken. I 2025 bliver driftsrammen ca. 4,7 mill. Heraf skal ca. 3,3 mill. bruges til lønninger. Resten bruges på den daglige drift, vedligeholdelse og aktiviteter. Det er mange penge at skulle administrere, så det er en vigtig opgave at få budgettet til at hænge sammen. Menigheds-rådet vælger en kasserer, der bl.a. sørger for, at regninger godkendes, konteres og sendes til regnskabsføreren, samt håndtering af de kontanter, der indbetales ved de forskel-lige aktiviteter.

Personaleledelse: Menighedsrådet er arbejdsgiver med de opgaver, der følger med. Det være sig alt fra nyansættelser, lønforhandlinger, daglig ledelse, medarbejder-udviklingssamtaler (mus), arbejdspladsvurderinger (apv) og meget andet. Det er selvfølgelig ikke holdbart, hvis vi er 9 mennesker, der skal være chefer for de ansatte. Derfor vælges der en kontaktperson i menighedsrådet, som er formidler mellem menighedsråd og personale. En af de meget vigtige ting, når der vælges nyt menighedsråd, er at holde sig for øje, at vores personale i princippet får ny   arbejdsgiver i forbindelse med valget. Det er derfor vigtigt, at der er kontinuitet fra menighedsråd til menighedsråd, så personalet ikke føler, at jorden ryster under dem ved tanken om, hvad den nye chef finder på.

Vedligeholdelse af bygninger: Kirken er et gammelt hus, der kræver overvågning og kærlighed. Det samme gælder præstegården. Det er menighedsrådets opgave at sørge for den løbende vedligeholdelse af alle bygninger. Større reparationsopgaver kan ikke nødvendigvis finansieres med de penge, vi modtager på driftsrammen, og det kan derfor være nødvendigt at bede om tillægsbevillinger, når det årlige budget udarbejdes. Siden 2016 er kirken blevet   kalket og har fået nyt tag. Så den er i rigtig god stand. Præstegården blev renoveret i 2015 i forbindelse med  Mikkel Holmegaard Larsens tiltræden som sognepræst. Efterfølgende er alle vinduer blevet skiftet, så også her har vi en meget velholdt bygning. Det er kirkeværgen, der tager sig af det daglige tilsyn med bygninger, og én gang årligt afholdes der syn, hvor kirkens bygningssagkyndige også deltager.  

Kirkeliv og gudstjenester: Det er menighedsrådets fornemmeste opgave at sørge for gode rammer for forkyndelse og kirkens liv i øvrigt. I forhold til gudstjenesten har menighedsrådet indflydelse på den liturgi, der anvendes. Alt i den retning sker i samarbejde med præsterne, og der er nedsat et liturgi-udvalg, der af og til kommer med forslag til, hvordan vi gør gudstjenesterne nærværende og vedkommende. Forslag til nye aktiviteter går ofte via aktivitetsudvalget, men af og til opstår idéer hos præster, øvrige medlemmer af menighedsrådet eller måske en henvendelse fra én i menigheden. Det er menighedsrådets opgave at behandle forslagene og i sidste ende føre dem ud i livet.

Der kunne skrives mange sider om menighedsråds-arbejdet, for der er virkelig mange nuancer og et væld af store og små opgaver. Jeg kan kun sige, at det er spændende at være med til at forme Ansgars Kirkes fremtidige liv, og for mig giver det virkelig stor mening at være med til at skabe de rammer, der gør at folk kommer og bliver en del at vores kirke og det fantastiske fællesskab, den rummer.

Jeg glæder mig til den kommende periode og håber, at ovenstående kan friste nogle til at stille op og bære Ansgars Kirke videre de næste 4 år.