Katrine Muff & Johannes Langkilde - Julekoncert 2026

Katrine Muff & Johannes Langkilde - Julekoncert 2026

Katrine Muff & Johannes Langkilde - Julekoncert 2026

Søndag 20. december 2026, kl. 16:00
Ansgars Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
Entré

Kærligheden til musikken, fortællingen og fællesskabet er omdrejningspunktet, når Katrine Muff og Johannes Langkilde inviterer indenfor til en koncertoplevelse, hvor nærvær og varme går hånd i hånd med stærke melodier. Med deres smittende musikalitet og naturlige formidling skaber de et rum, hvor publikum ikke blot lytter, men også bliver en del af oplevelsen – blandt andet med elementer af fællessang.

Koncerterne væver musik og historier sammen i et repertoire, der spænder bredt: fra traditionelle julesange fra ind- og udland til elskede højskolesange og duoens personlige favoritter fra den danske og engelske sangskat. Resultatet er en musikalsk fejring af det, der binder os sammen i juletiden. Katrine Muff fortæller om koncerterne:

“Det er en meget særlig oplevelse at mærke hvordan julestemningen cirkulerer rundt imellem os og publikum til vores koncerter både i de nye sange og dem vi kender ud og ind. Jeg er helt vildt taknemmelig over at vi får lov til at gøre det her år efter år!”

 

Om Katrine Muff & Johannes Langkilde

Johannes Langkilde er kendt som populær og prisvindende tv-vært gennem næsten 20 år, tidligere USA-korrespondent og forfatter til flere bøger. Som pianist og trompetist har han et solidt fundament i jazzen.

Katrine Muff er prisvindende musiker, tv- og radiovært. Hendes musikalske rødder findes i de danske salmer og højskolesangbogen, hvor hun har fået optaget fem af sine egne kompositioner. Som solist trækker hun på sin baggrund i dansk pop-, vise- og højskoletradition. Senest har hun udgivet albummet ’Jeg Ønsker Mig’, med originalmusik, skrevet i samarbejde med forfatter Lone Hørslev, fra teaterforestillingen STOLT.

Sammen er Katrine Muff og Johannes Langkilde blandt andet kendt som værter på det populære DR-program Fællessang.

Billetter til koncerten kl. 16 købes HER

Bemærk, at Ansgars Kirke ikke står for billetsalget til denne koncert og derfor ikke kan svare på spørgsmål i den anledning.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed