Fredagscafé

Fredagscafé

Fredagscafé

Fredag 6. februar 2026, kl. 10:00
Ansgars Kirke, Søndre Boulevard 1, 5000 Odense C
30 kr.

I dagens Fredagscafé kan vi glæde os til endnu en skøn musikalsk oplevelse. Vi får nemlig besøg af Felding & Larsen. Julie Felding og John Larsen er et musikalsk makkerpar, der vægter nærværet med publikum meget højt. 

For nogle år siden gik Julie ned ad Ny Vestergade i Odense. Her stod nogle mennesker og spillede - blandt andre en mand med sin guitar. Det var John. Der var noget rørende over hans fremtræden, og det var en fornøjelse at opleve ham spille. Julie spillede nogle af sine sange. Bagefter spillede John en sang, han havde skrevet over et digt af Grethe Risbjerg Thomsen. Den måde han havde fremhævet teksten med sin melodi, gjorde stort indtryk på Julie. Der var en gensidighed ved dette møde - en genkendelse, en samklang i deres musikalitet – noget, der fostrede både et stærkt venskab og et samarbejde om at skrive sange og spille dem på værtshuse, på gaden, til selskaber og små festivaler. Deres hovedinstrumenter er guitar og autoharpe og musikken bærer præg af den musik, de selv holder af og lytter til. Der er toner af blandt andet viser, folk, jazz, country og bossa nova.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed