27/01/2026 0 Kommentarer
Klima & Håb! Foredrag ved Niels Henrik Gregersen: Det sårbare skaberværk - om naturglæder mindt i en økologisk krisetid
Klima & Håb! Foredrag ved Niels Henrik Gregersen: Det sårbare skaberværk - om naturglæder mindt i en økologisk krisetid

Vi taler meget om de økologiske kriser, men ikke meget om de økologiske glæder. Men hvor er vi selv henne i forhold til naturen? Måske er vi selv - uanset hvad vi siger - økologiske skabninger, fordi vi selv er af natur og hører hjemme i verden. ”Økologi” betyder egentlig ”læren om huslivet”. Men er vi ved at lave et skel mellem de rigtige og de forkerte? Og hvad har kristendommen at sige - om den store fremmede natur, om den jord vi tilplanter og dyrker, og om den natur, vi selv er: sammenflettet med alt andet. Måske i virkeligheden temmelig meget.
Niels Henrik Gregersen
er professor i samtidsteologi på Københavns Universitet. Han er medstifter af Center for Videnskab og Tro og har forsket i forholdet mellem religion og naturvidenskab
Foredraget foregår i Ansgars Kirkes sognegård:
- Det er gratis at deltage
- Der er mulighed for at købe kaffe/te og kage
Foredraget er det første af 3 med temaet Klima & Håb!
Foredragsrækken er arrangeret i et samarbejde mellem hospitalspræst Jens Buchwald Andersen, Folkeuniversitetet i Odense og Ansgars Kirke.
Kommentarer